Drejø Siden
Home Lidt om Øen Naturen Til Minde Om Kaj Billeder fra Drejø Krigen 1864 Link til gode sider Gæstebog Øen midt i verden
Peter Olsens deltagelse i 1864 ved bombardementet af Sønderborg ----------------------------------------------------------------------------------- Peter Olsen var født på gården Rosenlund i Dærup i 1835, som nummer 4 af en søskendeflok på 12. Peter voksede op og blev konfirmeret i 1849 i Flemløse kirke. De efterfølgende år i 1850erne var han tjenestekarl, som de fleste dengang var. Han blev indkaldt til militæret den 31. Maj 1858, og i stambogen står der ” til 5. Bataillons 1. Kompagni No. 72 ”. Peter var 66 ¾ Tommer høj, havde blå øjne, blond hår, stærke skuldre og ben. Han aflagde edsfæste ( dvs. han aflagde ed ) den 31. Maj 1858. De følgende år var han genindkaldt i perioder. Ved krigsudbruddet den 1. Februar 1864 var Peter Olsen indkaldt i sit Kompagnis 2. Afdeling, 5 Infanteriregiment, som Menig No. 72. 5 Regiment var ved Krigens udbrud i den 6. Brigade, der ved Dannevirke besatte venstre fløj. Ved tilbagetoget rykkede Regimentet via Flensborg over Kværs til Als, og deltog derefter i forsvaret af Dybbøl. Regimentet var senere i Marts måned med i enkelte småtræfninger, samt i de ret voldsomme kampe den 17. Marts og igen den 28. Marts.et brev bevaret, skrevet i Dærup af forældrene ( mine 2 x tipoldeforældre ) Ole Pedersen og Karen Pedersdatter på gården Rosenlund. Brevet er skrevet den 3. maj og sendt til lazarettet. Jeg tænker mig at militæret har tilbagesendt brevet med oplysninger om, at Peter Olsen var afgået ved døden den 1. maj. Den 6. April var Kompagniet opmarcheret ved Rådhuset i Sønderborg, da der blev angrebet af granater, en af granaterne ramte Kompagniet. Flere blev dræbt og andre blev såret herunder Peter. Han blev hårdt såret, idet en granatdel læderede hans venstre fod ved 3. Mellemrodsknogle. Han blev indlagt på Augustenborg Slots Lazaret den 6. April under overskriften ” Indlagt som såret ved bombardementet af Sønderborg ” . Peter var indlagt i 3 uger, og som tiden gik, blev det værre med foden, idet han fik koldbrand og sårfeber. Den 27. April blev hans fod amputeret. Koldbranden samt sårfeberen tog fat om den stakkels Peter. Med megen høj feber og smerter drog han med sikkerhed mod slutningen, og den 1. Maj 1864 afgik han ved døden på Augustenborg Slots Lazaret. Han blev begravet den 4. maj på Augustenborg Kirkegaard. Som oftes var det ikke de lidelser soldaterne pådrog sig i krigshandlingerne, de døde af, men de følgesygdomme infektioner og feber de fik. Det døde mange af. Man må huske, at det var før penicillinet blev opfundet. Jeg har et brev bevaret, skrevet i Dærup af forældrene ( mine 2 x tipoldeforældre ) Ole Pedersen og Karen Pedersdatter på gården Rosenlund. Brevet er skrevet den 3. maj og sendt til lazarettet. Jeg tænker mig at militæret har tilbagesendt brevet med oplysninger om, at Peter Olsen var afgået ved døden den 1. maj. Da brevet kom frem var Peter død og begravet. Hans broder Niels Olsen ble vsendt til Als og fik Peters ejendele med hjem, derfor er brevet bevaret i dag.Broderen Mads som nævnes i det gamle brev kom hjem efter krigen, bosatte sig i Dærup og døde der i 1905  75 år gl. I 1980 var jeg en tur ved Dybbøl og ved Rådhuset i Sønderborg på Als. I Augustenborg ville jeg prøve at finde ud af, hvor Peter Olsen havde været i 1864. Jeg forsøgte at danne mig et billede fra sted til sted. Det lykkedes mig på Augustenborg Kirkegård ved hjælp af graveren at indkredse stedet hvor Peter sammen med andre var begravet. Det findes ikke mere, da de, som faldt og havde familier, som havde råd, og som boede i nærheden, fik sat et jernkors, og de står der stadigvæk. Gravene med hvide kors fik lov at forgå. Man skal jo huske på efter krigen 1864, var det Danske land Preussisk. De havde intet tilovers for de faldne danskere og deres gravsteder. Så desværre er der gået kultur og historie tabt der. Kjære Søn og Broder. Med stor Sorg haver vi læst det sidste Brev gode Broder, og i det sidste Haab om din Fods redning er også borte, thi hidtil haver vi dog tænk at der dog maaske var forhaabning at du kunde beholde den, vi tænkte ikke at den 27. havde været dig end saa haard Dag, hvor du skulle meste en saa vigtig Lem men gode Broder vi vilde gjerne ønske at du maate beholde Livet, at vi dog maatte see dig i vort Hjem igjen. Gud haver lagt en Sorg paa os gode Broder og en Byrde for dig som er tung, men derfor maa du ikke forsøge at troe ikke Herren haver lagt en Byrde og de haarde lidelser paa dig for at straffe, nej--- Herren revser tit de han elsker,du har jo altid været god mod os herhjemme og kunde vi gjengjelde dig det, da ville vi gjerne, det bedrøver at vi ikke engang kan faa vore Breve til dig vi skrev eet den 27. maaske det ikke er naaet at komme og at det da kunde komme alligevel, deri skrev vi hvorledes det gik med Mads at der blev leiet for ham, han kom Hjem alt som vi havde Aggedered med Lars Hansen. Han skulle have 1100 for at gaa, men det syntes Mads at det var formeget nu er han rejst og deres Regiment liger nede ved Midelfart, og Gud veed hvordan det nu skal gaa med Krigen og om han maae komme rask hjem hvilken vi saa gjerne ønsker, Gode Broder vor største Sorg over dig er den at du maae lide saa meget ondt inden Benet kan komme sig, thi fordi Foden er borte derfor, er du jo ikke berøvet al Jordisk gode, langt mindre Himmelens gode, og hvad er Lykken og Glæder her paa Jord der er kun kort og da gjelder det kun om hvordan vi har brugt hvor tid. Gode Broder vi haaber nok at Himlen stor aaben for Dig, maae du ikke mere see det Hjordiske Hjem, da tager Gud dig nok til sig udig sit Himmerie hvor der er ei Sorg ei Pine og maate vi alle samles der da ville vi sørge over denne korte tid. Maaske naar din Broder Niels over til dig hvis at der kan nogle komme til Als. Thi vi vil gerne høre hvordan det er med dig, og begge dine farbrødre vil at der skal nogle reise derover til dig for at faa det bedre at vide hvordan det er, og da kommer maaske med Brevet, vis ikke, vil du hilse Madam Have mange Gange fra os alle og siig hende mange Tak fordi hun er saagodhedsfuld mod dig og mod os her hjemme, hels Kunstablen som har hentet Melk, og sig ham mange Tak og hels Eversom helper dig i den store Nød, vi er dem mange Tak skyldig. Maa du selv være helset paa det hjerteligste mange Gange fra din sørgende familie, der aldrig glemmer hvor meget du har lidt, nu vil vi sige dig Farvel til vi ser dig igjen det ønskes af din Familie. Din sulepose maa du gjøre med hvad du vil,udeel det kun til hvem du syntes, og glem ikke Madammen og Kunstablen.
Home