Drejø Siden
Home Lidt om Øen Naturen Til Minde Om Kaj Billeder fra Drejø Krigen 1864 Link til gode sider
                                                                        ”Kvaseselskabet Drejø”: I begyndelsen af 1880èrne tog fiskeriet for alvor fart på øen. Det var især torsk, der blev fanget, og opkøberne strømmede til øen i deres kvaseskibe. Det fik drejøfiskerne til at indse, at den mellemhandel leverance kunne de lige så godt selv håndtere. I 1885 tog en drejøfisker Rasmus Christensen sammen med Peder Larsen fra Strandhuse i Svendborg initiativet til at danne ”Kvaseselskabet Drejø”, og øen fik sin første kvase ”Thor” bygget i Svendborg 1881, med Peter Larsen som skipper. I 1891 blev der købt endnu en kvase, ”Christine” bygget i Svendborg 1885. Hun blev afløst i 1898 af ”Heimdal” nybygget på Thurø. Disse to førtes af Christian M. Petersen fra Hjortø. I mange år var Kristiania (Oslo) et vigtigt marked for drejøtorsk. Nordmændene fangede selv store torsk, men Kristianitterne foretrak de mindre kogetorsk, som drejøkvaserne hentede fra Østersøen. I Oslo hed det: ”Spis norsk, men spis danske torsk!” For at illustrere drejøfiskernes barske vilkår i 1890érne følger her en kort beretning: ”To kvaser fra Drejø, ”Lykkens Håb” og ”Thor” stod ud af Oslofjorden d. 23. november 1890 efter, at de havde fået afsat deres torsk. ”Lykkens Håb” strandede på Sjællands Rev i storm fra NV og snetykning. Besætningen reddede sig i land i jollen og måtte rejse hjem over land. Da de kommer til Drejø er ”Thor” ikke kommet, og man anser den for forlist. På ”Thor” tør de ikke løbe inden om Skagen, men lægger sig underdrejet for 4-rebet storsejl og rebet fok. På denne måde driver de igen op mod Norge, hvor de får land i sigte og vender. Nu driver de igen sydover. Den 30. november 1890 kommer de til Hirtshals, vejret er blevet roligere, og de kan runde Skagen. De er forkomne, især deres fødder er medtaget af kulde, men de kommer ind til Hirtsholmene og får købt petroleum, som de mangler til lanternerne. D. 5/12 er de hjemme på Drejø”. ”Gamle Thor” blev i 1900 afløst af ”Nye Thor”, bygget i Frederikshavn, og Peter Larsen blev afløst af en skipper fra Hirtshals, Peter Thomsen, som bosatte sig på øen, blev gift med en gårdmandsdatter fra ”Nyager” og byggede hus , ”Hansine Thomsens Hus”. Den gamle Havn var foruden Drejødamperen nu også hjemsted for øens kvaser, så det begyndte at knibe med pladsen i den lille havn. I 1901 søgte Drejø Fiskeriforening derfor Staten om støtte til anlæg af en ny fiskerihavn på sydsiden af øen. Den strategiske bedre beliggenhed ville desuden give mulighed for, at Ærødamperen kunne anløbe øen, hvilket fiskerne så som en mulighed for hurtigere afsætningsmulighed for øens fiskeri. Fra 1913 havde Drejø kun én kvase tilbage. Sidste kvaseskipper blev Thorvald Larsen fra Læsø, som havde ”Nye Thor” indtil kvasefarten ophørte i 1927. Selve fiskerierhvervet var dog på sit højdepunkt i 1930érne. Drejø og Skarø havde tilsammen en fiskerflåde på 16 motorskibe, 50 sejl- og robåde og ca. 40 mand beskæftiget med fiskeri som hovederhverv; men op i 50èrne svandt fiskebestanden, og hermed forsvandt kutterne fra Drejø. Den sidste, der holdt stand, var fisker Jens Jensen, der, sammen med sønnen Hans, blev ved til ”Strenge Jens”, som han blev kaldt, var langt op i 80érne. De sidste år lå deres kutter ”Fiona” ved Den nye Færgebro. Snart lå den gamle havn øde hen, kun enkelte fiskere med deres damjoller blev tilbage.
Gæstebog Øen midt i verden